RiefArt bruger cookies for at afvikle programmerne på siden.
Læs om vores brug af cookies
Acceptèr
Vores brug af cookies
Riefart anvender cookies alene for at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og gøre din navigation og færden lettere.
Der er ingen personlige oplysninger gemt i de cookies vi bruger og de kan ikke indeholde virus.
Du kan til enhver tid slette alle cookies fra riefart.dk.
Se på siden:
http://minecookies.org/cookiehandtering hvordan du sletter/blokerer cookies.
Hvad koster en hjemmeside?
Prisen på din hjemmeside afhænger naturligvis af, hvor meget du har brug for.
Udregn prisen på din drømmeløsning på mindre end 60 sekunder.
Det er gratis og helt uforpligtende og du bliver kun
kontaktet, hvis du beder om det.
Klik og vælg.
Validering af kodeskrift
Validering af kodeskriften betyder i bund og grund at HTML-programmeringen er helt "ren" og overholder alle
standarder, og at der ikke er fejl i koden.
En hjemmesides kildekode, er som vrangen på et broderi.
Fejl og mangler i en hjemmesides HTML-kode,
kan være et stort problem, idet siden kan vises forskelligt og forkert i forskellige browsere.
En god hjemmeside har derfor ikke alene flot grafik og godt indhold, men også kvalitet i den anvendte kode.
Søgemaskiner som fx Google, ser desuden ikke på designet, men på den kode som ligger bag. Er koden sjusket
og fejlbehæftet, kan det vanskeliggøre søgerobotternes arbejde med at fortolke og indeksere hjemmesiden rigtigt.
Alle sider i de websites, RiefArt webdesign laver, bliver valideret efter den strengeste norm hos W3C,
som er den internationale standart for webprogrammering.
Søgemaskineoptimering
Den første del af søgemaskineoptimering (SEO) er at anvende meta-tags effektivt,
idet de "taler" direkte til søgerobotterne, der undersøger din hjemmeside, for at indeksere den.
RiefArt tilføjer din hjemmeside unikke meta-tags, så din synlighed forbedres. Herunder:
Title-tag'et er den individuelle sides overskrift, som også vises i søgeresultaterne på eks. Google.
Din title skal indeholde nogle af de vigtige søgeord (keywords) for at have særlig værdi.
Description-tag'et er den beskrivelse, som søgemaskinerne viser under
overskriften/hjemmesidens navn efter en søgning.
Keywords er ord og sætninger, som er relevante som søgekriterier for din hjemmeside.
Keywords skal være unikke for hver enkelt side og beskrive indholdet af siden.
Omfattende SEO ligger ikke indenfor RiefArt's område, men kan anbefale SEO-specialister.
Loadoptimering
Loadoptimering betyder, at man maksimerer en hjemmesides hastighed. Jo bedre optimering en side har, des
hurtigere får brugeren den at se. Det hele afhænger af den måde, der programmeres på.
Hastigheden har stor indflydelse på brugerens oplevelse af en hjemmeside. Hvis den er langsom, går brugeren
ofte tilbage til søgeresultatet på Google og tage den næste side i rækken, og er dermed tabt for dig.
En kort indlæsningstid har desuden en positiv indflydelse på søgemaskineoptimeringen af din side, da Google
også kigger på hjemmesidens loadhastighed.
Ved at have fokus på selve programmeringskoden, og holde den "ren" opnås væsentlig hurtigere loadtid.
Når man programmerer "i hånden", har man fuld kontrol over kildekoden, og slipper således for den ofte unyttige
ekstrakode, som mange CMS-systemer genererer.
Det er RiefArt's målsætning, at en side loader på under 1 sekund.
Hvem er RiefArt?
RiefArt webdesign er et webbureau, der ejes og drives af Torben Strandberg.
Hos RiefArt er det passionen for programmering og den løsningsorienterede tilgang til opgaven, der er drivkraften.
Her er ingen opgave for lille og ingen for kompliceret.
RiefArt laver hjemmesider i alle størrelser lige fra den lille præsentation, til den store interaktive portal.
RiefArt's målsætning er at lave brugervenlige og harmoniske hjemmesider til såvel mindre virksomheder og
foreninger som til private, til en meget fordelagtig pris.
Du skal som kunde føle dig godt behandlet og opleve at få den bedst mulige service.
Derfor er ordholdenhed så vigtig i RiefArt: Når der bliver lovet noget - så bliver det holdt til
punkt og prikke.
Følgende webteknologier kommer i brug under udviklingen af din hjemmeside:: HTML5, PHP5.4, CSS3, Javascript og MySQLi.
Indeholder en opgave ekstra designmæssige udfordringer trækkes på et netværk af grafiske og digitale
designere.